Lønstatistik - data

By logistikekspert, 24 May, 2009
Forums

Jeg og sikkert andre har et behov for en frit tilgængelig lønstatistik for logistikkere, som gør lønforhandlingerne mere håndterbare. DILF har en lønstatistik, men jeg kunne tænke mig at have mulighed for at grave dybere ned i tallene. Et lønstatistiksystem er derfor nødvendigt, der sikrer anonymitet samtidigt med tilstrækkelig detaljegrad. Når jeg har regnet det ud, kommer der sikkert noget smart her.

Derudover er mit spørgsmål, hvad er min kompetenceprofil i kompetenceoversigten fra DILF? Jeg er uddannet cand.merc. logistik fra Handelshøjskolen i Århus og har halvandet års erfaring som IT- og Logistikkonsulent med arbejdsplads i Århus. Mine opgaver er projektstyring, udarbejdelse af logistikværktøjer til andre konsulenter og slutkunder samt logistikrådgivning.

Er der nogen der har et bud? :-) 

Opdatering den 8. juli 2011
I øjeblikket bruger jeg flere ledetråde, når jeg skal vurdere om min løn er OK. Blandt andet spørger jeg mine venner, hvordan det går med deres løn. Derudover er det også en god idé at undersøge fagforeningernes hjemmesider. Djøf viser lønnen i kommunen, som man kan sammenligne med.