Darp tidsvinduer

Der er to forskellige måder en kunde kan bestille befordring, enten udgående eller indgående bestilling. Udgående bestilling er hvor kunden skal være på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, eksempelvis være hos lægen klokken 14:00. Tidsparameteren der skal angives af kunden er ønsket afleveringstidspunkt. En indgående bestilling betyder hjemrejsetransport, hvor en kunde skal transporteres hjem efter eksempelvis endt konsultation hos lægen klokken 14:30. Kunden angiver en tidsparameter for afhentningstidspunktet i modsætning til afleveringstidspunktet. Tidsvinduerne udarbejdes derefter ud fra enten ønsket afhentnings- eller afleveringstidspunkt. Det anvendte datasæt indeholder lovet starttid, som er tidspunktet, som kunden er blevet lovet afhentning på. Endvidere er sluttiden angivet, som i slutningen af dagen er tilgængeligt i systemet, og består af den samlede anvendte tid til transport af kunden fra afhentnings- til afleveringspunktet. Den statiske model er deterministisk, hvorfor der ikke tages højde for andre ukendte forhold, som snevejr og uheld, der kan forårsage længere transporttid. Tidsvinduerne beregnes derfor kun ud fra forskellige begrænsninger, der skal sørge for et acceptabelt serviceniveau. Den maksimale køretid for en kunde er defineret af parameteren MRT = (1,5 · "den direkte køretid"), der vil være en af de bestemmende faktorer for, hvor brede tidsvinduer må være. Et eksempel med to kunder i en rute vil blive anvendt til illustration af tidsvindueopbygningen. Kunde 0 afhentes i punkt 0 og afleveres i punkt 2, mens kunde 1 afhentes i punkt 1 og afleveres i punkt 3.



Figur 11.2 viser de to kunders afhentnings- og afleveringspunkter, afstanden mellem hvert punkt over hver vandrette pil og tidsvinduerne for hvert punkt under rutepunkterne. Tidsvinduerne angiver tidsintervallet for, hvornår servicering af kunden må påbegyndes i et bestemt punkt.

Kunde 0 skal til tandlæge på tidspunkt 1301 men må afleveres 30 minutter før det ønskede afleveringstidspunkt. Tidsvinduet i punkt 2 vil derfor kræve aflevering mellem tidspunkt 100 og 130. Afstanden mellem punkterne 0 og 2 er 20 minutter, som er basis for beregning af tidsvinduet i afhentningspunktet. Tidsvinduet i punkt 0 starter på tidspunkt 80, hvilket er 20 minutter før starten af tidsvinduet i punkt 2. Tidsvinduet for afhentning må i dette eksempel have en bredde på 20 minutter (-5 til +15 minutter), hvorved tidsvinduet i punkt 0 er mellem tidspunkt 80 og 100. I det tilfælde vil kunde 0 få tidspunkt 85 at vide som lovet afhentningstidspunkt. En mere hensigtsmæssig beregning af tidsvinduer fra det økonomiske synspunkt, vil være på basis af MRT. Ulempen ved MRT-metoden er upræcis information til kunden, som får et tidsvindue i afhentningspunktet, hvis bredde afhænger af den direkte transporttid (se Cordeau et al. 2003, s. 580). Tidsvinduet i punkt 0 ved anvendelse af MRT er mellem tidspunkt 70 og 100 (100 – (20 · 1,5) og 130 – (20 · 1,5)). Dette resulterer i et tidsvindue med en bredde på 30 minutter, og det lovede afhentningstidspunkt er 85 (70 + 30/2) med en margen på (± 15 minutter). Afhængig af fremgangsmåde, vil tidsvinduerne have forskellig bredde, som skal specificeres i forhold til det ønskede serviceniveau kontra økonomisk gevinst.

Kunde 1 får fri fra et møde på tidspunkt 200, hvorefter tidsvinduet får en bredde på +15 minutter, da kunden ikke kan afhentes før mødet er færdigt. Tidsvinduet i punkt 1 er derfor mellem tidspunkt 200 og 215. Kunden vil gerne hjem, som er i punkt 3, og afstanden er 15 minutter. Tidsvinduet i punkt 3 er derfor mellem tidspunkt 215 og 238 (200 + 15 og 215 + (1,5 · 15)).  Sluttiden på tidsvinduet i punkt 3 er defineret ud fra MRT, fordi der ikke findes andre begrænsninger for afleveringspunktet ved indgående ordrer. Selvom tidsvinduerne er forholdsvist brede, vil kunderne aldrig være i en vogn længere tid end MRT, som er en begrænsning der altid gælder.
Tidsvinduerne bliver genereret på baggrund af sluttid (skal være hos lægen på tidspunkt x) og lovet starttid (fri fra skole på tidspunkt y) på baggrund af forgående eksempler.

Kilder